Online undervisning er gået fra at være en nødløsning under nedlukningerne til at være en helt almindelig del af hverdagen. Lektiehjælp over video, delte dokumenter, digitale afleveringer og virtuelle whiteboards er noget, mange børn og unge bruger hver uge – både gennem skolen og gennem private udbydere.
Men når undervisningen flytter online, flytter der også data med. Navn, alder, klassetrin, faglige udfordringer, karakterer og i nogle tilfælde lyd- og videooptagelser bliver sendt gennem systemer, som familien sjældent har indblik i.
Denne guide gennemgår neutralt, hvad der teknisk sker under en online undervisningstime, hvordan trafikken beskyttes, hvad reglerne siger – og hvor en VPN reelt gør en forskel. Lige så vigtigt: hvor den ikke gør.
Hvad en online undervisningstime teknisk set består af
De fleste forbinder online undervisning med ét vindue på skærmen. I praksis er der som regel flere separate systemer i spil, og de har hver deres sikkerhedsniveau.
| Komponent | Hvad der typisk sendes | Typisk beskyttelse |
| Videoværktøj (fx Zoom, Teams, Google Meet) | Lyd, video, skærmdeling, chat | Krypteret undervejs mellem enhed og udbyderens servere |
| Booking- og betalingsplatform | Navn, e-mail, telefonnummer, betalingsoplysninger | HTTPS i browseren, betalingsdata via betalingsleverandør |
| Fildeling og whiteboard | Opgaver, noter, afleveringer | Gemt i skyen hos udbyderen |
| Optagelser af timer | Lyd og video af eleven | Gemt hos udbyderen, ofte i en fastsat periode |
Pointen er, at “sikkerhed” ikke er ét spørgsmål, men fire. En stærk kryptering i videoværktøjet siger ikke noget om, hvor længe en optagelse ligger på en server, eller hvem der har adgang til den.
Hvilke personoplysninger bliver der behandlet?
Personoplysninger er alt, der kan henføres til en bestemt person. Det gælder ikke kun CPR-numre og adresser, men også e-mail, IP-adresse, faglige vurderinger og lydoptagelser.
Når der er tale om børn, er kravene skærpede. Databeskyttelsesforordningen (GDPR) fremhæver, at børn fortjener særlig beskyttelse, fordi de sjældent er klar over risici og konsekvenser ved at afgive oplysninger om sig selv.
I praksis betyder det, at den, der står for undervisningen, skal kunne svare klart på tre ting:
- Hvilke oplysninger indsamles — og er de nødvendige for at levere undervisningen?
- Hvor behandles de — inden for EU/EØS eller i et tredjeland?
- Hvor længe gemmes de — og hvordan får man dem slettet igen?
Et konkret dansk eksempel: Chromebook-sagen
At det ikke kun er et teoretisk problem, viser den såkaldte Chromebook-sag, som har kørt i Danmark siden 2021.
Sagen begyndte med Helsingør Kommune, hvor Datatilsynet i juli 2022 nedlagde forbud mod kommunens behandling af elevers personoplysninger i Google Workspace, fordi risikoen for eleverne ikke var tilstrækkeligt kortlagt og nedbragt. Forbuddet blev kort efter suspenderet og erstattet af påbud om at lovliggøre brugen.
I januar 2026 traf Datatilsynet afgørelse i den brede del af sagen. Tilsynet udtalte alvorlig kritik og advarede 51 kommuner om deres brug af Google Chromebooks og Workspace for Education i folkeskolen. Kritikken handlede blandt andet om opsætningen af programmerne og om brugen af underdatabehandlere uden for EU – altså de leverandører, som leverandøren selv bruger.
Eksemplet er relevant her af én grund: hvis offentlige myndigheder med juridiske afdelinger har svært ved at gennemskue databehandlerkæden, er det rimeligt at stille de samme spørgsmål til private udbydere af online undervisning. Det er ikke en anklage mod nogen bestemt aktør, men en påmindelse om, at spørgsmålet er værd at stille.
Kryptering: forskellen på transport og end-to-end
To begreber dukker konstant op, og de bliver ofte blandet sammen. Forskellen er afgørende for at forstå, hvad der reelt er beskyttet.
Transportkryptering
Transportkryptering betyder, at data er krypteret på vejen mellem din enhed og udbyderens server. Ingen på det lokale netværk – eller hos internetudbyderen – kan læse indholdet undervejs.
Til gengæld har udbyderen selv nøglerne. Det er den model, de fleste videoværktøjer bruger som standard.
Zoom er et konkret eksempel: møder og webinarer bruger som udgangspunkt 256-bit AES-GCM-kryptering af lyd, video og skærmdeling undervejs, men krypteringsnøglerne genereres og administreres af Zooms egne servere.
End-to-end-kryptering
End-to-end-kryptering (E2EE) betyder, at nøglerne kun findes på deltagernes egne enheder. Heller ikke udbyderen kan læse indholdet.
Zoom tilbyder E2EE som en valgfri indstilling, som værten slår til pr. møde. Til gengæld begrænser den nogle funktioner – blandt andet deltagelse via browser og opkald fra almindelige telefonlinjer. Derfor er det sjældent standardindstillingen i undervisningssammenhæng.
| Transportkryptering | End-to-end-kryptering | |
| Hvem har nøglerne? | Udbyderens servere | Kun deltagernes enheder |
| Beskytter mod aflytning på netværket | Ja | Ja |
| Beskytter mod, at udbyderen kan se indholdet | Nej | Ja |
| Fuld funktionalitet | Ja | Ofte begrænset |
| Typisk standard i undervisning | Ja | Nej |
Hvad en VPN gør – og hvad den ikke gør
En VPN opretter en krypteret tunnel mellem din enhed og en server hos VPN-udbyderen. Trafikken forlader først tunnelen på den server, og internettet ser derfor VPN-serverens IP-adresse i stedet for din egen.
Det løser nogle problemer meget effektivt – og andre slet ikke. Her er en nøgtern oversigt:
| Situation | Hjælper en VPN? | Hvorfor |
| Eleven sidder på åbent wi-fi på café eller bibliotek | Ja | Andre på netværket kan ikke se trafikken eller hvilke tjenester der bruges |
| Internetudbyderen kan se, hvilke domæner der besøges | Ja | Opslagene sker gennem den krypterede tunnel |
| Undervisningsplatformen gemmer navn, e-mail og optagelser | Nej | Oplysningerne afgives frivilligt i selve tjenesten |
| Udbyderen overfører data til et tredjeland | Nej | Det er et spørgsmål om databehandleraftaler, ikke om forbindelsen |
| Phishing-mails og falske login-sider | Nej | Kræver opmærksomhed, to-faktor-login og opdateret software |
| Virus og malware på enheden | Nej | Kræver antivirus og opdateringer |
| Geoblokeret undervisningsmateriale | Nogle gange | Afhænger af tjenestens vilkår og tekniske spærringer |
Kort sagt: en VPN beskytter forbindelsen, ikke oplysningerne i tjenesten. Begge dele er nødvendige, men de løser hver sin opgave.
Offentlige netværk: her gør en VPN størst forskel
Den situation, hvor en VPN reelt flytter noget for en elev, er undervisning uden for hjemmet – på biblioteket, i toget, på en café eller hos bedsteforældre med et ukendt netværk.
Åbne trådløse netværk kræver ofte ingen adgangskode, og trafikken sendes via radiobølger. Det gør det lettere for andre at følge med i, hvad der foregår, eller at oprette et falsk netværk med et navn, der ligner det rigtige.
Digitaliseringsstyrelsen har samlet en række konkrete råd om netop den situation i vejledningen Surf sikkert på trådløse netværk, hvor blandt andet brug af mobilens internetdeling og kritisk stillingtagen til ukendte netværk nævnes.
En VPN er her et supplement, ikke en erstatning for almindelig omtanke. Kombinationen af opdateret software, to-faktor-login og en aktiv VPN dækker langt de fleste realistiske scenarier på et offentligt netværk.
Sådan vurderer du en udbyder af online undervisning
Danske og nordiske udbydere løser tingene forskelligt, og forskellene ligger sjældent i markedsføringen – de ligger i privatlivspolitikken.
I Norge formidler gotutor for eksempel én-til-én-privatundervisning i hele landet, både fysisk og som nettundervisning, hvor selve timen afvikles i et videoværktøj. Det er netop i den type forløb, det giver mening at spørge ind til det tekniske: hvilket videoværktøj bruges, optages timerne, og hvor længe gemmes oplysningerne om eleven?
Spørgsmålene er de samme, uanset om udbyderen er dansk, norsk eller international:
- Hvor ligger data — inden for EU/EØS, eller sker der overførsel til tredjelande?
- Hvilket videoværktøj bruges — og er der en databehandleraftale på plads?
- Optages timerne — er det frivilligt, og hvem har adgang til optagelserne?
- Hvor længe gemmes oplysningerne — og hvordan beder man om sletning?
- Findes der to-faktor-login — både for elev og underviser?
- Hvordan håndteres sikkerhedsbrud — er der en beskrevet procedure?
Får du klare svar på de seks punkter, er du længere fremme end de fleste.
Tjekliste før den første online time
- Opdater enheden — styresystem, browser og videoklienten inden første time.
- Slå to-faktor-login til — på både undervisningsplatformen og den tilknyttede e-mail.
- Brug hjemmenettet, hvis muligt — med WPA2- eller WPA3-kryptering på routeren.
- Tænd VPN på fremmede netværk — bibliotek, café, tog og hoteller.
- Aftal optagelse på forhånd — så eleven ved, hvad der gemmes.
- Ryd op i gemte netværk — så enheden ikke tilslutter sig ukendte hotspots automatisk.
- Tal med eleven om deling — skærmdeling viser også notifikationer og åbne faner.
Ofte stillede spørgsmål
Er en VPN nødvendig til online undervisning derhjemme?
Ikke nødvendigvis. På et lukket hjemmenetværk med WPA2- eller WPA3-kryptering er den lokale risiko lav, og videoværktøjet krypterer allerede trafikken. En VPN tilføjer først reel værdi, når enheden er på et netværk, du ikke selv kontrollerer.
Kan en VPN skjule elevens oplysninger for undervisningsplatformen?
Nej. En VPN skjuler din IP-adresse og krypterer forbindelsen, men navn, e-mail, opgaver og eventuelle optagelser afgives direkte i tjenesten. Det er privatlivspolitikken og databehandleraftalen, der afgør, hvad der sker med dem.
Er det lovligt at bruge VPN i Danmark?
Ja. Det er lovligt at bruge en VPN i Danmark. Det, du foretager dig gennem forbindelsen, er stadig underlagt almindelig lovgivning og tjenesternes egne vilkår.
Hvad er forskellen på transportkryptering og end-to-end-kryptering?
Ved transportkryptering ligger nøglerne hos udbyderen, som derfor teknisk set kan tilgå indholdet. Ved end-to-end-kryptering ligger nøglerne kun på deltagernes enheder. E2EE er mere privat, men begrænser ofte funktioner som browserdeltagelse.
Bør online undervisningstimer optages?
Det afhænger af formålet. Optagelser er nyttige til genopfriskning, men de skaber en varig kopi af barnets stemme og ansigt. Spørg til, om optagelse er frivillig, hvor længe filerne opbevares, og hvem der har adgang.
Hvad hvis eleven bruger skolens computer til privat online undervisning?
Skolens enheder er ofte styret af kommunen med egne politikker og begrænsninger, og private VPN-apps kan være blokeret. Til privat undervisning er en privat enhed som regel den enklere løsning – både teknisk og databeskyttelsesmæssigt.
