Cyberangreb er ondsindede forsøg på at få adgang til, ændre, beskadige eller ødelægge data og systemer. Dem, der udfører cyberangreb, kaldes ofte “hackere”, og de bruger en række forskellige teknikker til at angribe enkeltpersoner, virksomheder, offentlige myndigheder og andre organisationer i et forsøg på at stjæle data eller forstyrre deres aktiviteter.
Cyberangreb er i løbet af de seneste år blevet en del af verdens geopolitiske spil, hvor stormagter overvåger og forstyrrer hinandens digitale infrastruktur. Men cyberangreb rammer også privatpersoner med betydelige økonomiske eller personlige konsekvenser for ofrene.
Få hjælp til IT-sikkerhed af professionelle: blegrator.fi
Og derfor er det vigtigt at kende til cybersikkerhed, så du bedst muligt kan beskytte dig online. Her ser vi nærmere på, hvad cyberangreb helt præcist er, og hvordan du kan beskytte dig selv mod angreb fra ondsindede hackere.
Hvilke typer af cyberangreb findes der?
De mest almindelige typer cyberangreb er malware, phishing, DoS-angreb (denial-of-service), ransomware-angreb, SQL-injektionsangreb, MitM-angreb (man-in-the-middle) og spoofing.
Chancen er, at du formentligt er blevet udsat for en eller flere af disse angreb via din e- mail eller via nogle af dine andre online-aktiviteter. Lad os prøve at se lidt nærmere på disse forskellige typer af cyberangreb:
Malware er skadelig software, der kan skade din computer eller dit netværk ved at stjæle data eller ødelægge filer. Når vi taler om en “computervirus”, så refererer vi ofte til malware. Hvis du downloader filer og programmer fra internettet fra tredjeparter, kan der være risiko for, at disse indeholder malware fra hackerne.
Phishing forekommer, når angribere bruger falske e-mails eller websteder til at narre brugere til at opgive fortrolige oplysninger som f.eks. brugernavne og adgangskoder. Eksempler på phishing er falske e-mails fra f.eks. din bank eller myndighederne, som beder om personlige oplysninger. Ofte vil afsenderen af disse falske e-mails til forveksling ligne den korrekte afsender, så det er virkelig vigtigt at være opmærksom på, om det nu også er din bank, som skriver til dig på e-mail. Nærmest alle med en e-mailadresse vil opleve at modtage phishing e-mails.
DoS-angreb indebærer, at et websted oversvømmes med forespørgsler for at overvælde det og gøre det utilgængeligt for legitime brugere. Med andre ord, så sender hackerne så mange forespørgsler, at serveren overbelastes og hjemmesiden eller servicen holder op med at virke. DoS-angreb er et effektivt værktøj, som hackere typisk bruger til at forstyrre virksomheders og offentlige institutioners aktiviteter i sådan en grad, at de må smide alt de har i hænderne for at forsvare sig mod cyberangrebet.
Ransomware er en type angreb, hvor angriberne krypterer filer på et system og derefter kræver betaling for at låse dem op.
Ved SQL-injektionsangreb indsætter hackerne en skadelig kode i webapplikationer for at få adgang til følsomme og personlige data.
MitM-angreb er, når angribere opsnapper kommunikation mellem to systemer ved at “sidde” midt i samtalen. Derfor kaldes MitM-angreb også for “man in the middle”-angreb. Ved MitM-angreb vil al information mellem de to systemer også gå igennem hackerens netværk, og vedkommende vil derfor være i stand til at følge og se al aktivitet – heriblandt personlige og følsomme oplysninger.
Endelig er Spoofing, når en angriber udgiver sig for at være en anden person for at få uautoriseret adgang eller udføre ondsindede aktiviteter. Eksempler på Spoofing er falske Facebook-profiler eller hele websites, som udgiver sig for at være en bestemt virksomhed.
Dette er en simpel, men meget effektiv måde at få adgang til andre personers oplysninger, da de ofte ligner originalen så godt, at det kan være svært at se forskel.
Alle disse cyberangreb kan selvsagt være meget skadelige for virksomheder, regeringer og enkeltpersoner, så det er vigtigt at være opmærksom på de nyeste typer trusler og træffe de korrekte sikkerhedsforanstaltninger.
Hvordan kan man beskytte sig mod cyberangreb?
Den gode nyhed er, at du ikke behøver at være et computergeni for at beskytte dig selv mod cyberangreb. Med nogle helt simple og basale sikkerhedsforanstaltninger kan du øge din sikkerhed online betydeligt.
Mange af os har for eksempel en tendens til at bruge den samme adgangskode til nærmest alle vores log-ins online. Denne tendens kan være absolut katastrofal, for det betyder, at hvis hackere først får adgang til én af dine private konti, så kan de også tilgå alle dine øvrige personlige oplysninger med en og samme adgangskode.
Her får du nogle gode råd til at beskytte dig mod cyberangreb:
- Brug stærke adgangskoder, skift dem regelmæssigt, og brug to-faktor-autentifikation, når det er muligt.
- Hold dit operativsystem, dine programmer, browsere og plugins opdateret med de nyeste sikkerhedsrettelser.
- Installer antivirusprogrammer eller en firewall på alle enheder, der har forbindelse til internettet.
- Tag backup af vigtige filer i tilfælde af angreb eller hardwarefejl.
- Undgå ukendte links i e-mails eller meddelelser og download af indhold fra kilder, der ikke er pålidelige.
- Deaktiver unødvendige tjenester på dit netværk eller dine enheder, hvis de ikke bruges.
- Vær opmærksom på phishing-svindel ved kun at give personlige oplysninger på sikre websteder med krypterede forbindelser.
- Uddan dig selv og dine medarbejdere løbende om bedste praksis for cybersikkerhed og de seneste trusler.
Hvordan laver man en god adgangskode?
En god adgangskode har absolut intet at gøre med dig, og så alligevel alt at gøre med dig. Eller sagt på en anden måde:
Når du vælger en god adgangskode, er det vigtigt at bruge noget, der er svært at gætte, men som er let at huske for dig. Her er nogle generelle guidelines til at vælge en sikker adgangskode:
Brug først og fremmest en blanding af bogstaver, tal og symboler. Prøv f.eks. at kombinere store og små bogstaver med tal og symboler som f.eks. ! eller ? Sørg for at adgangskoden ikke er let at gætte (brug f.eks. ikke dit navn eller din fødselsdato).
Undgå forudsigelige mønstre som f.eks. “123456”, “abcdef” eller fortløbende tal som “1234” osv.
Gør dine adgangskoder lange nok, så de er svære at gætte. Sigt efter mindst 8-10 tegn eller mere.
Skift dine adgangskoder regelmæssigt for at sikre, at de forbliver sikre. Du kan skifte dem hver 6. måned.
