VPN står for Virtual Private Network. Det er en måde at skjule sin IP-adresse på og opnå både total anonymitet samt total frihed på nettet. Med en VPN kan du nemlig færdes frit på nettet – også over de virtuelle landegrænser, der nogle gange står i vejen for adgangen til godt indhold. Brugen af en VPN er ved at blive mere mainstream og med god grund. Der er nemlig mange fordele ved at installere en VPN på din computer eller tablet og teknologien ser kun ud til at udvikle sig yderligere i fremtiden – og det er netop det, denne artikel skal handle om. Her får du nemlig et godt bud på, hvordan fremtidens brug af VPN muligvis kommer til at se ud.
Fordelen ved at bruge en VPN
En VPN er en fremragende måde at få adgang til indhold fra hele verden uanset de mulige regionale restriktioner. Sædvanligvis er adgangen til visse sider forbudt, hvis din IP-adresse er registreret i et andet land end hvor den hjemmeside eller platform, du prøver at komme ind på, er registreret. Dette gælder især for online casino, hvor du typisk kun må spille i det eget land. Det betyder generelt set, at hvis du bor i Danmark, så kan du kun bruge de danske kasinoer på nettet, og du vil ikke have adgang til at spille på sider fra for eksempel USA. Denne restriktion kan dog blive omgået ved at bruge en VPN, som vil give dig adgang til onlinekasinoer over hele verden, hvilket igen vil øge dine muligheder og udvalget af spil, som vil være tilgængelige for dig.
Det er dog ikke kun kasinoverden, der oplever at være ude af stand til at ekspandere ud over landegrænsen. Diverse sektorer såsom online-shopping og streaming-platforme er påvirkede af dette. Du kan for eksempel kun se Netflix fra udbyderen i dit eget land, hvilket betyder, at hvis du bor i Danmark, så kan du ikke nyde godt af alle de fantastiske muligheder, som det amerikanske Netflix har at byde på. Det amerikanske Netflix har nemlig ofte flere sæsoner og generelt flere serier at vælge imellem. Hvis du vil handle på nettet, kan du også blive påvirket af disse regler – men igen er det ikke noget, som en VPN ikke kan løse.
Den fremtidige udvikling og brug af VPN
Lige nu er en VPN et virkelig godt redskab til at få adgang til indhold og platforme, der normalt ikke er tilgængelige for os. Nu er Disney+ endelig tilgængeligt i Danmark, men før det blev det, så brugte mange en VPN for at få adgang til den nye streaming platform. Ligeledes er der generelt mange platforme og ydelser i USA, der kunne være gavnlige for os i Danmark at have adgang til, men på grund af reglerne så har vi ikke denne adgang. Sportsprogrammer som for eksempel det amerikanske ESPN er populært blandt de sportsglade danskere, og også her bruges en VPN flittigt for at få adgang til det seneste nye fra sportsverden. Én af udfordringerne ved at bruge en VPN er, at du i mange tilfælde er begrænset til at kunne bruge den fra din computer eller tablet. Løsningen er ikke som sådan egnet til mobile enheder såsom smartphones, men det ser ud til, at det bliver bedre i fremtiden. En del af problemet er, at vi med vores smartphones ofte skifter netværk, når vi bevæger os fra et sted til et andet, og det tager tid for en VPN at skifte og oprette forbindelse igen og igen.
Vi bruger rigtig meget tid på nettet, og alt bliver mere og mere digitalt. Også virksomheder opererer på de digitale medier, og især i denne tid, hvor mange arbejder hjemmefra, er der et stort behov for at være online og at være tilgængelig. Brugen af en VPN kan i høj grad hjælpe virksomheder med at holde sammen, øge kommunikationen, og sikre at både kommunikation og arbejdsopgaver flyder let og elegant – også på tværs af landegrænser. Der kan for eksempel sidde en virksomhed her i Danmark med ansatte og filialer i USA. Her kan brugen af en fælles VPN løse mange af de problemer, der måske kan opstå, når man skal samarbejde på nettet. Fremtiden ligger i at gøre denne oplevelse endnu mere fintfølende og håndterbar i forhold til at få skabt et fælles rum, hvor kommunikationen kan foregå. Her kan den fælles VPN skabe et rum, hvor både virksomhedens og de ansattes privatliv forbliver privat. I takt med at brugen af VPN udvides, kan en VPN på sigt også overføres til skyen. Når det sker, bliver det endnu lettere at bruge udlandske tjenester på både computer og mobilen. Hvis VPN-tjenester bliver tilgængelig over skyen, betyder det nemlig, at man ikke længere skal downloade tjenesten til sin enhed, men i stedet kan benytte den via skyen. Alt andet lige bliver det spændende at følge med i, hvordan fremtidens brug af VPN kommer til at forme sig.