SaferVPN er et Virtual Private Network-værktøj, som beskytter din brugerdata mod Wi-Fi sikkerhedsrisici gennem kryptering af brugerforbindelser. Der er tale om en applikation til Windows, iOS, Android samt Chrome og Firefox, som både er elegant og brugervenlig. SaferVPN har fokus på at skabe en fejlfri oplevelse, således du nemt og enkelt kan få adgang til anonymt og ubegrænset internet på kun få klik.

Vil du gerne lære værktøjet bedre at kende, og vil du også gerne blive klogere på, hvordan denne applikation fungerer i dag i 2019? Heldigvis er det nøjagtig, hvad du får svar på i dette indlæg, hvor du bliver præsenteret for en dybdegående gennemgang af værktøjet samt en anmeldelse af SaferVPN.

SaferVPN bliver gennemgået i detaljer, og vi diskuterer alt fra hastighed og kundesupport til sikkerhed og funktioner i SaferVPN. Derudover får du også lidt baggrundsinfo om virksomheden og dens drift. Torrenting og Netflix-streaming vil naturligvis også blive dækket.

SaferVPN funktioner:

  • Servere: 700+ servere i 34 lande
  • Kompatibilitet: Win, Mac, iOS, Android, Chrome, Firefox, TOR, routere, SmartTV og konsoller
  • Kryptering: 256-bit AES
  • Protokoller: OpenVPN, IKEv2 (som standard), IPSec, SSTP og PPTP
  • Kill-switch: Ja
  • Browserudvidelse: Ja
  • Maksimum forbindelser: 5

Suveræne downloadhastigheder

SaferVPN er hurtig… Mens vi benyttede SaferVPN, lykkedes det os faktisk at opnå imponerende 79,23 Mbps på en EU-server, hvilket gjorde SaferVPN til den femte hurtigste VPN, der nogensinde er gennemgået hos VPNeksperten.dk. Nedenfor kan du se flere eksempler på SaferVPNs hastigheder:

US server (New York)
Ping: 120 ms
Download: 57.47 Mbps
Upload: 23.09 Mbps

EU server (Amsterdam)
Ping: 43 ms
Download: 79.23 Mbps
Upload: 27.78 Mbps

Asia server (Hong Kong)
Ping: 323 ms
Download: 1.28 Mbps
Upload: 0.37 Mbps

UK server (London)
Ping: 46 ms
Download: 64.38 Mbps
Upload: 39.40 Mbps

Du skal altid huske at tage disse tests med et gran salt, da de også afhænger af mange andre forskellige variabler og kan ændre sig fra enhed til enhed.

Nu hvor du kender til SaferVPNs sublime hastigheder, sidder du måske blot og venter på et stort ”men”. For det kan vel ikke lade sig gøre, at SaferVPN kan tilbyde deres værktøj til en budgetvenlig pris? Forkert.

Gnidningsfri installation og brug

Mange VPN-udbydere beder dig om at genstarte dine enheder efter endt installation. Det gør sig dog ikke gældende for SaferVPN. Udover at du slipper for at skulle genstarte dine enheder, er SaferVPN også et af de mest enkle og brugervenlige VPN-værktøjer, som vi nogensinde har gennemgået. Cirka 3 minutter efter vi havde købt værktøjet, var SaferVPN installeret og køreklart, og det var altså klar til at beskytte vores Windows-enhed inden for blot tre minutter.

SaferVPN tilbyder én af de mest enkle og brugervenlige brugerflader, vi nogensinde er stødt på, hvilket gør SaferVPN let at bruge. Du kan ganske enkelt beskytte din enhed med blot et enkelt klik på en knap. De gør det også nemt at finde og optimere dine indstillinger og sikre, du har den perfekte forbindelse. SaferVPN har skabt et intuitivt design, som gør det nemt at navigere i deres interface og bruge deres software.

Effektiv kundeservice

Udover at tilbyde et enkelt og brugervenligt værktøj, tilbyder SaferVPN også kundesupport, som oversteg mine forventninger. Vi testede deres support ved at sende en række forespørgsler på forskellige tidspunkter, nogle af dem oprigtige, og andre designet til at måle effektiviteten af supportteamet. Hver gang modtog vi et hurtigt svar, som hjalp mig videre på få sekunder.

Vi kan ikke gennemskue, hvorvidt de benytter sig af bots eller ej, men med deres gode kundesupport og venlighed taget i betragtning, må vi ganske enkelt applaudere SaferVPN for deres kundeservice.

Israelsk jurisdiktion

SaferVPN har hovedkvarter i Telavi i Israel, og eftersom Israel i øjeblikket er hovedpersonen i en voksende og kaotisk politisk konflikt, har det holdt flere tilbage fra at stole på deres sikkerhed. I begyndelsen var vi også en smule bekymrede, men efter at have gravet et spadestik dybere, fandt vi ud af, at Israel måske er et af de bedste jurisdiktioner for VPN’er på grund af deres lovgivning omkring privatliv. Rent juridisk har regeringen nemlig ikke ret til at spore og overvåge almindelige borgere. Selvom det ikke er ideelt, at en VPN-udbyder har hovedkvarter i et land begravet så dybt i en politisk konflikt, kan du dog alligevel med god ro i maven benytte SaferVPN, da deres privatlivspolitik er på din side.

Kill switch og mulighed for fem forbindelser samtidig

Som vi allerede har nævnt, tilbyder SaferVPN ikke nogen særlig funktionsrig service. Og for at være ærligt… Det er vi faktisk ret glade for, at de ikke gør. Efter at have brugt deres VPN i lidt tid, blev det tydeligt for os, at de har brugt alt deres energi på at optimere værktøjet, skabe et effektivt supportteam og tilbyde deres service til en overkommelig pris. SaferVPN gennemfører få ting helt ud til fingerspidserne, mens mange af deres konkurrenter gennemfører tingene på et niveau, som er acceptabelt.

Selvom nogle måske vil være skuffede over, de ikke tilbyder en masse ekstra funktioner, er vi glade for, at de har fokuseret på de funktioner, som virkelig har relevans og er vigtige. Heriblandt en kill switch og en fremragende mulighed for at etablere fem forbindelser samtidig. Begge disse funktioner er ekstra tilføjelser til en allerede sublim service, og vi kan med god samvittighed sige, at deres kill switch fungerer akkurat som forventet.

Fungerer med nogle Netflix-servere

Da vi prøvede at etablere forbindelse til Netflix, virkede SaferVPN. Det var naturligvis ikke alle servere, som fungerede, eftersom Netflix løbende forsøger at komme VPN-udbydere til livs ved at blokere IP-adresser, således deres geo-begrænsninger forbliver. US streaming virkede sublimt, hurtigt og nemt, US East-server kunne overhovedet ikke skabe forbindelse til Netflix, den Canadiske og Britiske server blev blokeret af Netflix, mens Hollands server virkede fint.

Kan vi anbefale SaferVPN?

Det kan vi desværre ikke rigtig. Ikke desto mindre er de ikke et dårligt valg. De tilbyder en hurtig og stabil hastighed, en strømlinet og velfungerende interface samt god kundesupport. Alt til en rigtig fin pris. Deres services er ikke problemfri, og vi venter håbefuldt på, at virksomheden forbedrer deres Torrenting ydeevne og logføringspolitik. På trods af dette var vores oplevelse med SaferVPN dog alligevel tilfredsstillende. 

3,0 rating
Danske anmeldelser af VPN-løsninger
VPNeksperten.dk er ejet og drevet af SEO-Butler.dk - Alt indhold er beskyttet af ophavsretten.